BLIV EN DEL AF ET STÆRKT FÆLLESSKAB

Teknologiens Mediehus har samlet en mangfoldig gruppe af fagligheder – journalister, udviklere, rådgivere, digitale specialister, analytikere og salgskonsulenter – med én fælles drivkraft: At udbrede højt kvalificeret og troværdig viden om teknologi og teknologiens påvirkning af samfundet bredt i Danmark.

Vi byder løbende nye kolleger velkommen, så vi sammen kan skabe og udvikle Ingeniøren - Danmarks største medie inden for teknologi og videnskab.

Skal du med på holdet? Se vores ledige stillinger her eller send en uopfordret ansøgning.

VORES ARBEJDSPLADS

Vi holder til i lyse, åbne lokaler på Gammel Mønt i hjertet af København, hvor redaktion, de kommercielle afdelinger, IT og udvikling sidder samlet på én stor etage. Her gør vi en dyd ud af at styrke det gode sammenhold på tværs af fagligheder – fordi vi tror på, at stærke relationer og tæt samarbejde er fundamentet for både trivsel og resultater.

Hvad kan du se frem til hos os?
Vi arbejder målrettet på at skabe rammer, der understøtter det gode arbejdsliv. Nedenfor kan du få et glimt af, hvad du kan se frem til.

Balance mellem arbejds- og privatliv

I Teknologiens Mediehus vægtes de ansattes trivsel højt. Derfor har du i de fleste stillinger hos os en høj grad af fleksibilitet til at planlægge din hverdag, hvad angår både tid og sted, så der er balance mellem dit arbejds- og privatliv.

Et stærkt socialt fællesskab

Vi har en uformel og flad virksomhedskultur og nyder hinandens selskab, når vi samles om kaffeøen, over bordfodboldbordet eller til en fredagsøl på stambaren. Foruden sociale arrangementer i de enkelte teams, mødes vi alle et par gange om året i festligt lag, når festudvalget arrangerer sommerfest og julefrokost.

Grøn frokostordning

Du kan glæde dig til at spise din frokost med udsigt over København i selskab med dine kollegaer. Vi tilbyder nemlig en lækker morgenmad og en grøn frokostordning med varierede retter – altid med et vegetarisk alternativ. Om sommeren rykker vi gerne ud på tagterrassen, hvor udsigten og stemningen får et ekstra løft.

Massageordning

Her vægtes medarbejdernes ve og vel højt. En gang om måneden har vi inviteret en fysioterapeut ud på kontoret, hvor vores medarbejdere har muligheden for at få 30 minutters massage til en fordelagtig pris.

Aktiv personaleforening

Vi har en aktiv personaleforening, Ping, som størstedelen af vores medarbejdere er medlem af. Hver måned står Pings arrangører for flere events og aktiviteter for de ansatte og deres kære. Ping arrangerer alt fra vinsmagning, paintball, teaterture og familiearrangementer, ligesom de står for hyggelige indslag i forbindelse med diverse højtider.

Tværfagligt kollegaskab

Du vil blive en del af en dynamisk hverdag og et stærkt tværfagligt kollegaskab. Vi er mange forskellige fagligheder samlet under et tag, og vi sætter en ære i at hjælpe hinanden på tværs af afdelinger og roller.

MØD EN MEDARBEJDER

Her kan du møde et par af vores dygtige kollegaer og få et indblik i, hvordan det er at være en del af Teknologiens Mediehus.

Lonni Park Lynge

Journalist

“Jeg brænder for publicisme, og derfor er jeg særligt glad for at være en del af et stærkt redaktionelt, journalistisk miljø, som både sætter dagsordenen og har vundet adskillige priser.”

“Et godt arbejdsmiljø med gode kolleger er lige så vigtigt for mig som spændende arbejdsopgaver og faglige udfordringer, og jeg er så privilegeret, at jeg hver dag går på arbejde omgivet af ikke kun de dygtigste, men også de sødeste og sjoveste kolleger.”

Sandra Sølvborg

Grafisk Designer

“Jeg trives rigtig godt i varierende arbejdsopgaver, og her får jeg mulighed for at designe alt fra t-shirts til øletiketter, bannere, plakater mm. Det er fedt rent faktisk at se sit arbejde trykt i aviser og på flere meters bannere.”

“Vores medarbejderforening, Ping, er helt vildt fed. Arrangementerne er meget forskelligartede, og er en rigtig god mulighed for at lære hinanden at kende på tværs af afdelinger.”

Michael Boelhøj

Teamleder

“Jeg synes, at det er sjovt at løse problemer, og rekruttering er et stort problem, som vi er gode til at løse. Det er fedt at være med til at sælge et produkt, man tror på, og så er det rart, at der i salgsorganisationen ikke er så mange spidse sko og albuer.” 

“Her er en god flad struktur, hvor man sidder side om side med både kolleger, ledere og de helt store chefer. Min leder har lært mig, at det vigtigste er, at vi har det sjovt, og det er jeg heldigvis enig i.”

Elizabeth Mønsted Johansen

Journalist

“Selvom de historier, vi skriver, ikke er så mainstream, er de ikke mindre vigtige, tværtimod. De enkelte historier afspejler ofte en større tendens og er derfor i allerhøjeste grad relevant for mange.”

“Det fedeste ved at være journalist herinde, ud over journalistikken, er, at der er en meget stærk kollegaånd. Der er loyalitet kollegerne imellem, og det opleves som ét stort fælles journalistisk projekt.”

MØD JOURNALISTPRAKTIKANTERNE 2024

I Teknologiens Mediehus har vi løbende en gruppe journalistpraktikanter, som kommer ind i huset fra universiteterne rundt omkring i landet. Som journalistpraktikant får du mulighed for at dykke ned i forskellige områder inden for vores journalistiske felt.

Herunder kan du få et indblik i, hvordan vores journalistpraktikanter 2024 oplever at være en del af Teknologiens Mediehus.

“De emner, som vi formidler her, er typisk ret tekniske og svære, og når man kaster sig over et emne, er det ikke nødvendigvis noget, man har meget viden omkring i forvejen. Derfor er en stor del af arbejdet også hele tiden at suge en masse ny viden til sig og dykke ned i teknisk svære emner, hvilket er helt vildt fedt både at have tid til og mulighed for."

“Lige fra første dag kommer man ind og er journalist på lige fod med alle andre. Der er en mentorordning, hvor man bliver taget godt hånd om og støttet, men man får også virkelig lov til at tage ansvar, og man kan sagtens være en af dem, som ender med en stor, vigtig historie, som når enormt bredt ud.” 

“Der er en rigtig fin balance og afveksling mellem at bidrage til det hurtige nyhedsflow og samtidig have tid til at fordybe sig i og dykke ned i historier. Man har rigtig god mulighed for at løbe med historier inden for de emner, der særligt interesserer en, og på den måde kan vi bevæge os rundt i mange forskellige genrer inden for journalistikken.”

“Vi har det rigtig godt sammen her i huset, og her er en dejlig og rolig atmosfære, hvor kollegerne både i journalistgruppen, men også på tværs af etagerne, er interesserede i hinanden.”